Ann Lundén Jacoby


 

Billedskolen 2003

Af Bjørn Bråten, Skoleleder, Billedskolen i København: forord til udstillingskatalog
Et 2300 år gammelt, kinesisk digt lyder sådan:

"Om foråret er mit sind fyldt af våren, om efteråret er der høst i mit hjerte. Du skal takke for stilheden når den indfinder sig, kun i stilheden kan du åbne dig over for verden, over for våren og over for høsten, over for din elskede og over for menneskene, over for gud og over for udsigten hinsides de fjerne bjerge."

Ann Jacoby er kommet til maleriet gennem sin livsfølelse og livsform, en besværlig og langsommelig vej. Hun maler landskaber, figurbilleder ud fra en dyb indre tilskyndelse. Mere instinktivt end bevidst har hun fortløbende præciseret motiverne og lært sig at betragte dem fra nye synsvinkler. Og igennem arbejdet med maleriet har hun afdækket den oprindelighed, hendes sind er i besiddelse af. Hendes billeder er fyldt med inderlighed og oprigtighed. Hun maler nemlig verden som en oplever. Det er nok de færreste som føler sig fristet til at påstå, at Ann Jacobys billeder er virkelighedstro, alligevel slipper hun aldrig sit tag i omgivelserne. Som asiaterne nøjes hun sig ikke med at observere fænomenerne eller betragte dem udefra: Hun åbner sig for livets kræfter og lader dem gennemstrømme sit sind. Ann Jacobys malerier er vel i én forstand naive. Hun kæmper som alle andre med sin manglende viden og kunnen, men hendes billeder er alligevel båret af en oprindelig vished om at livet inderst inde er fornemt. Hun nærer et værdifuldt træk, der bunder dybt i hendes karakter, en åndelig blufærdighed og en angst for at komme uden for sin naturs grænser. At stille hendes kunstneriske horoskop er naturligvis umuligt. Kun det ved jeg om Ann Jacoby: hun vil lytte til de sarteste rørelser i sit sind og stadig arbejde på sit talents udvikling.

 

Tilbage