Ann Lundén Jacoby


 

Mennesket er en rejse

Forfatteren Aksel Sandemose sagde det engang: Mennesket er en rejse. Sådan må det være. Mennesket rejser gennem livet, krydser sine spor, møder glæder og sorger, bekymringer og håb, andre mennesker og – hele tiden – sig selv.

Som i et spejl. For alle rejser er en rejse ind i sig selv.

I den udstrækning kan det at male være en rejse. En erkendelsesrejse, der dokumenterer, hvad man så og erfarede. En rejse, hvor man – hvis man satser stærkt nok - krydser grænser, uanset hvor få kilometer man bevæger sig i fysisk forstand.

For maleren Ann Lundén Jacoby er maleriet en rejse, hun først for alvor startede på for nogle få år siden. Det tror man ikke helt, når man ser hendes malerier, for det er som om hendes billeder kommer langvejs fra, skabt af en dyb bevidsthed, præget af alvor og indsigt og en særlig skarp sans for det gådefulde og enkle.

Hendes malerier besidder en forunderlig blanding af ømhed, melankoli, stille glæde og poetisk sanselighed. De er bevægende og tyste. De kræver, at man stopper op og ser nøje efter. De er naive og ekspressive på samme tid. De er symbolske og poetiske. Se dem langsomt!

De forestiller landskaber og figurer. Der optræder toge, biler, landeveje, bjerge og træer. Ser man på det enkelte maleri, er der hele tiden uudtalte stemninger og pludselig stilhed til stede - og en udefinerlig fornemmelse af ankomst eller afsked. Hvert billede er større end sig selv. Som var de et kapitel i en meget stor fortælling.

Disse malerier handler først og sidst om følelser og sansninger, så stærke og ægte, at man får lyst til at gå hen og lade sine fingre glide nedover de kornede penselsstrøg for at prøve, om man på den måde kan forstå dem helt rigtigt.

Ann Lundén Jacoby maler, som gælder det livet. Hun har noget på hjerte og det skal fortælles uden filter, helt ærligt. Man kommer til at tænke på den tidlige Jens Søndergaard. Måske er det denne stærke autencitet.

Det falder én ind, at hun har nordisk blod i årene, for sådan spiller hendes farvemusik. Afdæmpet, hviskende, som toner i mol. Og så må man skyndsomt tilføje: Ann Lundén Jacoby er en dybt original billedkunstner, en sjælden fugl, af den slags, der pludselig kommer til os fra et ukendt sted.

Hun har været på en lang rejse og vil fortælle herom. Det var en rejse, som var både smuk og grum. En rejse af den slags, man bliver klogere på sig selv og verden på. Den er ikke slut endnu og for hvert nyt maleri når vi længere fremad, indad. Ind i mennesket og dets indre landskaber. Og selve rejsen er dens mål.

Ole Lindboe - januar 2005
Redaktør af Magasinet Kunst og forfatter til en lang række kunstbøger.

 

Tilbage